fbpx

Terapi for børn

I terapi for børn giver vi barnet mulighed for at åbne sig op og berette om de følelser eller tanker, der kan være svære.

Individuel terapi for børn

Hvem henvender det sig til?

For nogle børn tager det tid, at åbne sig op og berette om de følelser eller tanker der er svære. Derfor tager terapi med børn tid, nogle gange lang tid, inden vi når ind til kernen. Det er de små skridt, der gør forskellen på sigt. Derfor er den ballast vi giver børnene, så vigtig til deres videre liv, og hvordan de møder og favner det.

Ligesom voksne, oplever børn, at livet nogle gange tager nogle uventede drejninger. Ofte uønskede drejninger, som f.eks. forældres skilsmisse eller en forældres invaliderende sygdom eller værre endnu, død. 

Børn er meget loyale overfor dem, de holder af. Netop derfor kan det være rart at dele sin sorg, følelser, frustrationer og glæde, med en udenfor familien.

I mit arbejde med børn bruger jeg forskellige metoder som samtaleterapi, tegne/male terapi, drama, familieopstilling, natur, vredes øvelser, bamsekort, børnemeditationer, musik og kropslige øvelser. Altid tilpasset ud fra den udfordring, dit barn har brug for at arbejde med.

Som forældre vil du løbende blive orienteret om, hvad der sker i terapien, så du kan støtte op om processen hjemme.  

Jeg har god erfaring med børn som har oplevet:

  • Tab af en af sine nærmeste
  • Forældrenes skilsmisse

Inden dit barn starter i terapi, anbefaler jeg altid en samtale mellem mig og forældrene uden barnet. Denne samtale skal afklare om behovet for terapi til barnet, eller om forældrene selv kan få nogle redskaber med hjem, der kan hjælpe barnet. 

Pris, terapi med børn

kr. 750 for 60 min.

Kontakt mig her

Få hjælp til at komme videre

Kontakt Kirsten Klynge

Certificeret ID Psykoterapeut.

Kirsten Klynge

    Hvad drejer henvendelsen sig om?

    Individuel terapi for voksneIndividuel terapi for børn