fbpx

Mine hylder

Terapi handler ikke kun om traumer. Det handler om at rydde op, i det der ikke længere er gavnligt for os.

For år tilbage, rullede jeg med øjnene, når nogen fortalte, at de havde fundet hjem til sig selv. Jeg opfattede dem som prædikanter, der tænkte, at de var bedre end andre. Jeg kan stadig have det anstrengt med de, der synes det er deres vigtigste opgave at berette, hvordan andre skal leve deres liv, men jeg fordømmer dem ikke.

De sidste mange år, har jeg støvet af på mine egne indre hylder. Skiftet noget overbevisnings pynt ud med andet jeg synes der var mere passende. Repareret et par slidte ormeædte traume planker, og frisket op med farvestrålende og sjælelige skygge nuancer.

Mit fundament er stadig det samme, men udsynet er så meget anderledes. Det, at få luftet ud i sit sind, få friske dufte indenfor i stedet for de tunge ildelugtende tanker, det er for mig at finde hjem.

Jeg vil ikke prædike, for vi er hver vores egen indretningsarkitekt, men hvis du har mod på at gå i gang med dit eget indre oprydningsarbejde, så er jeg klar til at give dig en hånd med støvkosten og gulvspanden.

Terapi handler ikke kun om traumer og dårlige oplevelser, det handler om at rydde op, i det der ikke længere er gavnligt for os, så vi kan bruge vores energi der, hvor det er sjovest.

Kirsten Klynge

Mit navn er Kirsten Klynge, og jeg arbejder til dagligt med livsterapi og selvudvikling. Jeg tilbyder både individuelt terapi til voksne og børn samt gruppeforløb.

Kontakt mig her

Få hjælp til at komme videre

Kontakt Kirsten Klynge

Certificeret ID Psykoterapeut.

Kirsten Klynge

    Hvad drejer henvendelsen sig om?

    Individuel terapiGruppeforløbAndet