« Tilbage til blog

Store dele af mit liv, har jeg haft en veludviklet indre kritiker. Den har altid være min tro væbner og loyale følgesvend. Den har været med mig i mine relationer, mit arbejdsliv, og mine potentielle drømme gennem livet.

Når lokummet brændte, var min indre kritiker altid med mig. Klar til at fortælle, hvordan og hvorfor jeg fejlede. Den guidede mig venligt, men bestemt over til mit eget hjørne, så de der var klogere, smukkere, slankere og havde mere like-ability end mig, kunne komme frem i lyset.

For nylig forfulgte jeg en mangeårig drøm, og i den forbindelse var der nogle, der ville oplyse mig om Jantelovens love og bestemmelser. Ordene blev sagt en dag, hvor min indre kritiker havde en fridag. Så i stedet for at blive ked af det eller sur, så blev jeg simpelthen så smigret.

Ordene handlede ikke om hvorvidt mine kompetencer var (u)tilstrækkelig, men i højere grad om ”den anden”. Og det var det der smigrede mig. Tænk sig, at en anden ligefrem har brug for at tage ”loven” i hånden, for at holde mig på plads. Alle, der kender mig ved, at jeg ikke kan puttes i en label-kasse.

Selv min indre kritiker blev så fornærmet over det, at den smækkede med døren, og valgte at holde en ekstra fridag.

Følger du Janteloven? Eller tør du sende den retur til afsender igen?