Jeg har aldrig leget med ilden, det er jeg opdraget til ikke at gøre, for den underliggende tone var, at det kunne være farligt. Farligt, hvis jeg ikke viste ilden respekt, med fare for at den kunne komme ud af kontrol.

Men må jeg danse med den?

For mig er det en dans. En leg med ilden om hele tiden at give tilpas varme, styrke, eventyr og omsorg, uden at ilden eller jeg må give fortabt.

Jeg varmer mig ved ilden. Jeg hygger mig ved ilden. Jeg bliver hypnotiseret af den. Går jeg på den brænder jeg mig, og hvis jeg ikke passer på går den ud. Putter jeg for meget næring til flammen, vil den blusse op så jeg brænder mig og må rykke væk igen.

Hvis Kærlighed var som ild, hvordan ville du så behandle den? Ville du lade det være op til andre, om du skal varmes, næres, brændes eller lade din flamme gå ud?

Kan du danse med kærlighedens ild, eller har du brug for en håndsrækning?